Ledelse i Oticon

Ledelse i Oticon

I Oticon er det lederens opgave at vise retning, være ansvarlig, motivere medarbejderne og drive forandringer, der skaber værdi for kunden. Lederen nedbryder og omsætter den overordnede strategi, så den bliver relevant og vedkommende for den enkelte medarbejder.

Den projektbaserede arbejdsform er fremherskende i Oticon, og derfor er det lederens opgave at udvikle teamet ved at anvende de enkeltes medlemmers ressourcer og kompetencer optimalt. Og uanset hvor man sidder i Oticon arbejder man hen imod et overordnet mål og en fælles succes.

En leder kommunikerer, så der er overensstemmelse mellem ord og handling og er en rollemodel gennem sin adfærd og sine handlinger.

I Oticon er det vigtig at tænke forretning og konkurrencedygtighed, og derfor bliver en medarbejder også anerkendt, når han eller hun gør en god indsats. Der bliver givet rettidig og konstruktiv feedback på både jobudførelse og præstationer.